De skarpe fronter mellem aktivisterne og det spirituelle miljø er omsider ved at blive blødt op. Og det er kun godt, for hvis vi ikke kigger indad, har vi kun begrænsede muligheder for at skabe meget andet end overfladiske ændringer i verden. Der er brug for den transfomerende syntese i mødet mellem spiritualiteten og aktivismen.

Af Morten Steiniche. Publiceret november 2014

Det siger den prisbelønnede filminstruktør Velcrow Ripper, som selv bruger spiritualiteten som drivkraft i sit virke som aktivist. Det er for eksempel igennem den, at det lykkes ham at nære håbet om en positiv fremtid, hvor mennesket har fået bugt med klimaforandringerne. Og netop den transformerende syntese, der opstår i mødet mellem spiritualiteten og aktivismen, er da også omdrejningspunktet i Rippers trilogi Fierce Love med de tre dokumentarfilm Scared Sacred, Fierce Light og Occupy Love.

Læs mere om trilogien her.

Vi står med klimaforandringerne overfor den største krise i menneskehedens historie, og alligevel er du i stand til at finde håbet frem. Du må være en meget positiv person…

”Efter Scared Sacred skrev en avis om mig, at jeg kunne finde lyspunkter i en atomar paddehattesky. Det er rigtigt, at jeg virkelig har et uopslideligt håb,” skyper filmstruktøren fra Manhattan i New York.

”Det er dog vigtigt at skelne håb fra optimisme. Cornell West (der bl.a. er kendt for citatet ”I cannot be an optimist but I am a prisoner of hope”, red.) siger, at optimisme bygger på en forestilling om, at der er beviser for, at tingene kan blive bedre. Men hvis vi kaster et blik på planetens tilstand lige nu, så ser det ikke for godt ud. De store selskabers etik handler udelukkende om at tjene penge, og klimakrisen er ved at løbe af sporet. Så vi kan ikke basere håb på fakta. Håb kommer fra noget andet. Håb bygger på en vision om, at vi kan forandre verden på trods af alt. At vi kan skabe helt nye muligheder. Og hvem ved, vi er før blevet overraskede. Ingen troede, at Berlinmuren ville vælte, og at verden ville ændre sig så hurtigt. For mig er håb et valg. Det samme var det for nogle af de mennesker, som jeg mødte på de ground zero’s, jeg rejste til. Nogle af dem valgte også håbet. For når du opgiver håbet, så giver du op.”

“Jeg vælger at håbe på, at der kommer et paradigmeskifte og en ændring af vores bevidsthed. Der skal en stor omstilling til at redde verden, som den ser ud i dag, men når den kommer, så vil den give os utrolige muligheder for at forbedre vores liv. Det er det smukke ved det.”

 

Forandringerne bliver overfladiske, hvis vi ikke lærer at kigge indad

I Scared Sacred viser du, hvordan lidelse kan transformeres til medfølelse og medfølelse til handling og på den måde give håb for fremtiden…

“Ja, da jeg arbejdede på Scared Sacred opdagede jeg to grundprincipper, der hjælper mennesker igennem større kriser.”

”Når vi mennesker bliver udsat for lidelse, styrter vi sammen. Vi bliver bitre, vrede eller kyniske, eller også når vi til en højere bevidsthed. Folk, der skaber en forbindelse med sjælen, er dem, der udfører handlinger, der gør livet bedre for andre mennesker. Det kan være meget små handlinger. Det betyder ingenting, det gælder blot om at udvise handling.”

“Dernæst gælder det om at føle, at der er en mening med det hele. Meningen kan komme mange forskellige steder fra, men når du mister din fornemmelse af mening med livet, så er det, at du mister håbet. For nogle ligger meningen i det menneskelige hjerte. For nogle ligger det i troen. For andre igen ligger det i det at have et formål med livet, som man for eksempel kan få ved at hjælpe andre mennesker. Det er en handling, der i sig selv giver mening, fordi den giver dem noget at leve for.”

”Med Scared Sacred opdagede jeg, at mening plus handling er nøglen. Denne forståelse blev virkelig en kilde til håb for mig.”

I hvor høj grad omhandler det paradigmeskifte, som menneskeheden står overfor, at vi ændrer os selv indefra?

”Det tror jeg er et meget vigtigt element. Der skal være en balance. Det kommer selvfølgelig an på, hvem du er. Nogle mennesker er i fuld gang med at se indad men er ikke særlig engagerede i samfundet. Andre er engageret i samfundet, men har ingen sans for det spirituelle. For nogle mennesker ligger svaret i at kigge indad, og for andre ligger det i at engagere sig. Men hvis du slet ikke arbejder med dig selv og slet ikke kigger indad, så tror jeg, at dine muligheder for at skabe andet end overfladiske ændringer i verden er begrænsede.”

 

Skarp adskillelse mellem aktivisme og spiritualitet

Du har lavet film om aktivisme i snart 25 år og kender aktivist-bevægelserne ganske godt. Det virker som om, at der stadig er en skarp adskillelse imellem det spirituelle og det aktivistiske miljø. Er det også sådan, du ser på det?

”Da jeg var aktivist i miljøbevægelsen i 80’erne, var jeg nødt til at holde min spiritualitet i skabet. Jeg var interesseret i spiritualitet, og jeg var interesseret i aktivisme, men de to områder var nærmest skizofrent adskilte. De spirituelle mennesker blev skræmte over aktivisterne, som de mente var vrede, og aktivisterne foragtede den spirituelle verden, fordi de syntes, den var ude af trit med den virkelige verden.”

”Fierce Love-trilogien er netop så vigtig for mig, fordi den har været som at komme ud af skabet for mig som en spirituel person i en aktivistisk verden.”

I forbindelse med debatten efter visningen af Occupy Love i Filmhuset har jeg forsøgt at få fat i nogle danske aktivister, der kunne relatere til den spirituelle del, men det viste sig at være lidt af en udfordring.

”Der er selvfølgelig aktivistiske ledere, der også er spirituelle. Der er for eksempel Bill McKibben (den amerikanske miljøaktivist, der har stiftet 350.org, red.) og Vandana Shiva (indisk aktivist og forfatter, red.), men det er stadig sådan, at der er mange ’straight’ aktivister.”

“Måske er det et særligt kulturelt forhold ved den danske kultur, at man ser med de samme øjne på spiritualitet og religion, men for mig har spiritualitet intet at gøre med den religion, som den praktiseres i verden i dag. Spiritualitet handler om noget grundlæggende. Det handler om kærlighed.”

Er der noget, aktivisterne kan lære af det spirituelle miljø?

”Der er en betydningskrise i vores samfund. Folk søger efter mening, og det bør de traditionelle aktivistgrupper måske erkende. Grunden til, at fundamentalismen trives i dag i så mange forskellige varianter er fordi, den tilbyder meningsfyldte fællesskaber. Hvis aktivisterne vil engagere folk, så bliver de også nødt til at tilbyde meningsfyldte fælleskaber. Det kan være noget så simpelt som værdier og medfølelse i den måde, vi omgås hinanden på.”

 

Occupy-bevægelsen bevæger sig hele tiden i nye retninger

Hvor stort er potentialet for den spirituelle aktivisme, tror du for eksempel, at vi kan bruge den til at bekæmpe terrororganisationer som Islamisk Stat?

“Desværre tror jeg kun, at man ændre sådan noget som IS indefra. Når folk bliver så forfærdede over det, der foregår med ekstrem vold, at de unge mænd ikke længere vil lade sig undrullere i IS. Men sådan er det ikke i øjeblikket. Lige nu er Vesten med til at polarisere tilstanden ved at kaste benzin på bålet, hvor vi i stedet har brug for brandmænd. Det er denne kontante brug af magt mod magt. Det er en spiral, der altid ender i mere vold.”

I dine film afdækker du, hvordan lidelse kan føre til forandringer. Men hvor meget lidelse tror du vi mennesker skal gå igennem, før det for alvor går op for os, hvor vigtigt det er at sætte ind overfor klimaforandringerne?

”Det er godt spørgsmål. Robert Jay Lifton har netop skrevet i en artikel i New York Times, at der er ved at ske et skifte i offentlighedens bevidsthed om klimaforandringerne. Klimabevægelsen er ved at ændre sig til være en klima-retfærdigheds-bevægelse. Ofte er det jo sådan, at klimaforandringerne rammer de økonomisk dårligst stillede hårdere end andre. De mest udsatte bliver ramt hårdest.”

“For mange mennesker er klimaforandringerne ikke længere noget abstrakt. Her i New York oplevede vi i 2012 orkanen Sandy, der satte dele af Manhattan under vand. Der er væsentligt færre skeptikere af klimaforandringerne end for bare tre år siden, og de bliver færre og færre på alle sider af det politiske spekter. Og for et par uger siden oplevede vi så den største klimamarch i historien (People’s Climate March, red.). Så der er ved at ske en vigtig holdningsændring.”

Det virker som Occupy ligger stille i øjeblikket. Sker der ingenting?

”Occupy udvikler sig hele tiden i forskellige projekter og retninger. Jeg ser Occupy som en energi, der bevæger sig rundt om på kloden som et projektørlys. Lige nu sker der en hel masse i Hong Kong, hvor bevægelsen er inspireret af Occupy. Hvad der sker derefter, det ved jeg ikke.”

”I USA sker der en del indenfor bekæmp gæld-bevægelsen (Strike Debt!, red.), hvor gæld for millioner af dollars bliver købt op og tilgivet. Der bliver især fokuseret på gæld opnået i forbindelse med det amerikanske sundhedsvæsen, der forgælder mange mennesker, som bliver syge og har brug for behandling. Det er en bevægelse, der ikke foregår på offentlige pladser og derfor ikke er særlig synlig. Der bliver i øjeblikket arbejdet mange steder på at skabe alternative systemer snarere end at protestere imod systemet. Tænk på det som en plante, der skyder rødder i alle mulige retninger og engang imellem blomstrer. Sådan er Occupy-bevægelsen.”